CPH tog titlen som LIF Squash Mester
Tirsdag efter påske var der kaldt til samling af LIF's squashspillere.
Det var efter to års corona-pause tid til at få afgjort, hvem der det næste års tid må prale af, at være LIF's bedste squashspiller.
Vanen tro var der flere deltagere fra Naviair, men denne gang var der også en enkelt repræsentant fra hhv. Trafikstyrelsen og CPH. Og det skulle vise sig at være den helt rette, der var mødt frem fra CPH, for Jesper Bøttcher gjorde rent bord, og kan nu kalde sig LIF-Mester i Squash 2022.
Stort tillykke, og tak for dine input til alle os autodidakte spillere. Måske vi har lært lidt, og kan give mere modstand næste år.
Det hele kunne kun lade sig gøre med hjælp fra LIF, der sørgede for baner, nye bolde og at der var en fin trøstepræmie til feltets sidsteplads.
Dansk Flyvelederforening, Velfærdsfonden og Squashlife gav alle fine bidrag, således der var præmier til alle øvrige deltagere.
Naviair betalte forplejningen, så energi og hyggen kunne holdes på et højt niveau gennem alle kampe, samt bidrog med lidt ekstra Naviair merchandise til præmiepuljen.
En stor tak til alle sponsorer - vi havde en rigtig god dag, med intense kampe og masser af kollegialt samvær.